Nu kan de gå på vandet: Nye aqua boards til Thyregod Svømmeklub

Thyregod Svømmeklub har modtaget en økonomisk støtte på 20.000 kroner fra Den Jyske Sparekasses Støttefond, og fik torsdag eftermiddag overrakt pengene af filialdirektør, Lars Bodholt. Pengene rækker til fem nye boards.

THYREGOD: Svømmeklubben i Thyregod har modtaget en dejlig check på 20.000 kroner fra Vestjysk Bank i Give. Pengene er brugt på nye aqua boards til vores helt nye satsning, et hold vi kalder = Float Fit.

Det er en af de helt nye træningsformer i vand, hvor din balance bliver udfordret, din styrke vedligeholdes og så træner det de mange små hjælpemuskler i kroppen på en sjov og finurlig måde. Bare det at få en ufrivillig tur i vandet, fordi man ikke kan holde balancen, og komme op på boardet igen, er træning i sig selv. ;-)

Sundhedsboost ud over alle forventninger

Vi vil gerne skabe endnu flere aktiviteter for unge, voksne og seniorer - og dette hold er et sundhedsboost udover alle forventninger og hænger super godt sammen med vores næste tiltag, som er et YouTurn-hold, som vi åbner for i januar, når julerierne skal smides af kroppen igen. For første gang i klubbens historie arbejder vi ind i livstilsændringer og her kommer vores nye aqua boards i spil på en helt rigtig måde.

Vi er nemlig i gang med at uddanne tre nye instruktører til at varetage vores YouTurn-hold, og det bliver rigtig godt. de er topmotiverede og vi er snart klar til at tilbyde et intensivt træningsforløb for voksne og seniorer.

Klar til genrejsning

Det hele er en del af den strategiske aftale, som vi i 2023 indgik med DGI Sydøstjylland om at få vores unge, voksne og seniorer tilbage i klubben. Med nye hold som dette er vi klar til at genrejse os efter tre nedlukninger: Corona-nedlukning, renovering af omklædningsrum og energiprisstigninger.

Vi ser frem til at udvikle os med endnu flere innovative tiltag, for vi vil gerne være med i den nationale dagsorden om sund aldring, og vi er fuldt ud bevidste om, at vi som lille klub kan være med til at løfte samfundsopgaven om sund aldring, som DGI for nyligt debatterede ekstraordinært på en stor konference i Horsens. 

Så herfra skal lyde en særlig stor tak til Den Jyske Sparekasses Støttefond. Støtten kommer os til meget gavn i vores fremtidige virke for at skabe aktiviteter for den brede målgruppe.

Støtter vidt og bredt i Give-området

Lars Bodholdt, filialdirektør i Vestjysk Banks afdeling i Give, fortæller, at fonden blandt også tidligere støttet Give Golfklub, Thyregod Badminton Klub, Skulpturby Give, Lystanlægget Give, Give GIF med flere.

- Vi støtter både som bank og via vores fond ved Den Jysk Sparekasse, vidt og bredt i hele Give området og de omkringliggende byer, Gadbjerg, Givskud, Thyregod, Farre mfl. i Den Jyske Sparekassens tidligere virke område. Det er jo netop formålet med Den Jyske Sparekasses fond at støtte velgørende og almennyttige formål i den tidligere Jyske Sparekasses område.

- Den støtte vi yder omkring Give og byerne omkring er mere banken lokalt. Fonden giver til hele det store geografiske områder herunder store som små byer, forklarer Lars Bodholdt. 

Lars Og Mathias Arico A792224c3c69e281f059daff42652bcd